Jobway.dk
Blog
2010-04-27
E-mail: Hjemmesiden:
Det moderne menneske er en DJ
I vores kærlighedsliv, arbejdsliv og fritidsliv er vi i dag blevet fuldtids-DJ’s. Du tænker sikkert: Hvad skal det betyde? Metaforen bruger jeg som et billede på, hvordan vi i dag konstant skal have gang i projekter, hvis vi vil fremstå som succesfulde. Når man snakker om sit arbejde, skal man helst kunne fortælle omverdenen om alle de projekter, man pendler imellem. Allerede inden disse projekter er afsluttede, skal man have forberedt, hvilke nye projekter der skal startes op. Folk har gennem deres levetid langt flere jobskift end tidligere. Vi kan ikke stå stille, for så går vi i stå. Præcis som en DJ, der skal forberede overgangen til det næste nummer, allerede inden det første slutter. Ellers lukker festen! Man kan billedligt sige, at der skal være fart på, hvis man vil være noget ved musikken.
Også kærlighedslivet er præget af midlertidighed. Vi kan sagtens være sammen med en partner velvidende, at vi ikke skal være sammen med vedkommende for altid.
I fritidslivet er vores aftaler blevet ligeså løse som huden på en Sankt bernhardshund. Hvis jeg laver en aftale med en ven en uge ud i fremtiden, skal jeg altid sms’e dagen inden og spørge, om vi stadig har en aftale? Det er cool at aflyse, for det kan jo være, der er dukket noget andet og mere spændende op.
Der er fart på vores generation, som man passende kan kalde for ’generation-redbull’. Det er sjovt at energidrikken er slået igennem i en tid, hvor stress er blevet et modeord. Energidrikken har jo succes, fordi den tilbyder alternativet til at slappe af, når der er fart på. Ideelt set skal den give dig energien til at presse dig selv endnu mere. Den sælger godt, fordi den er en kur mod ’stress’.
I et samfund hvor trenden er den konstante søgen mod nye projekter, vil der være vindere og tabere. Der er projekt-pendlerne, som uden betænkning kan springe fra det ene projekt til det andet. De udskifter konstant job, kærester og venner uden betænkning. Men der er også mennesker, som rent faktisk får stress og depressioner af ’projekt-presset’. I vor tids jobcirkus kan man sige, at der er job-jonglører og job-klovner. Dem der evner at jonglere med alle de forskellige projekter, og dem hvis projekter nærmere ligner en klovneakt. Mit råd til alle er at strukturere projekterne. Fokuser dine kræfter på de jobs, der er af stor værdi for dig selv, så du ikke drukner i et endeløst hav af midlertidige projekter. Husk at du er DJ i dit eget liv, og hvis det hele bliver uoverskueligt, har du selv magten til at trykke på pause-knappen.
| Tip en ven | Kommentarer (0 st) |
Fokusér på din karriere
Ved hjælp af vores tjenester:
- Their Way Find inspiration hos erhvervslivets topfolk
- Karriereråd Tip og råd til at tage næste skridt
- Jobway-TV Karriere-relaterede filmklip
- Nyhedsbrev Udsendes per mail én gang om måneden
- CV-skadestuen:
Tip om Jobway
Kender du én, der er på udkig efter et nyt job?








